Vores forventninger til den studerende i praktik
Engagement
- At den studerende har gjort sig tanker om lærerprofessionen
- At den studerende kender kompetencemål for det konkrete praktikniveau
- At den studerende har overvejet hvilke ønsker og udfordringer, der skal indfries i praktikperioden
- At den studerende forholder sig interesseret, spørgende og undrende til det pædagogiske arbejde
- At den studerende overholder aftaler
- At den studerende overholder regler om syge- og raskmelding
- At den studerende overholder tavshedspligten
- At den studerende er aktivt deltagende og kommunikerende
Forberedelse, gennemførelse og evaluering
- At den studerende i god tid aftaler møde med praktiklærer inden praktikstart
- At den studerende har overvejet praktikkens indhold, klassens årsplan og Fælles Mål
- At den studerende er forberedt til møder og undervisning
- At den studerende forbereder sig til vejledning og eksempelvis foreslår dagsordenpunkter
- At den studerende ved gruppepraktik er indstillet på, at undervisningen fordeles ligeligt
- At den studerende er indstillet på at give feedback og evaluere på medstuderendes arbejde
- At den studerende indtager en ansvarlig rolle i relation til elever, medstuderende og lærere
Deltagelse i skolens hverdag
At den studerende ud over undervisning deltager i lærerens andre arbejdsområder som:
- Møder (forældremøder, personalemøder, temamøder)
- Skole/hjem-samarbejde
- Tilsynsopgaver
- Konfliktløsning
- Opgave hvor den studerende anvender sine IT-kompetencer
- Minimum 30 timer om ugen på skolen - det er et fuldtidsarbejde.
Praktik og vejledning hos os
Som praktik- og uddannelsessted lægger vi vægt på at imødekomme de ønsker og interesser, de lærerstuderende udtrykker ved første møde med praktikkoordinator og samtidig få praktikken til at indgå som en værdifuld del af skolen som helhed. Praktikforløbet tilrettelægges i tæt samarbejde med de studerende og praktiklærerne, så alle får godt udbytte af perioden – elever, lærere, forældre og ikke mindst den lærerstuderende skal have en god oplevelse ud af den ekstra indsats, der ydes af alle parter i praktikperioden.
Selv om man har en skriftlig aftale med et praktikskema, vil der opstå uforudsete situationer, hvor man som studerende indgår i fællesskabet, møder skolens teknisk/administrative personale, UU-vejleder, skolepsykolog eller andre elever, lærere og forældre. Således mærker de lærerstuderende skolens liv og hverdag på godt og ondt.
Vi ved, at lærerstuderende kan have forskellige erfaringer og forudsætninger, og vi vil derfor sørge for at tilrettelægge individuelle eller fælles forløb, hvor de studerende kan gøre erfaring med fx:
- ActivBoards og software ActivInspire
- Microsoft Surface Tablets
- Office365+
- Webbaserede læremidler som Clio Online, Gyldendal, Matematikfessor m.fl.
- Tilrettelæggelse og afholdelse af prøver
- Faglige test- og evalueringsformer, Nationale test
- Cooperative Learning
- LP – Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse
- Teammøder
- Lærernes fælles planlægning og forberedelse af undervisning
- Samarbejde med pædagoger
- Kollegavejledning i skolens læringscenter
- Lærerkurser
- Coachingforløb
- Samtaler med elever
- Samtaler med forældre
- Forældremøder
- Ekskursioner
- Akt-arbejde
- Seksualundervisning
- Vejledning om rusmidler
- Færdselslære
- Inklusion
- Specialundervisning
- Samarbejde med sagsbehandler mm.
Kompetencemål for lærerstuderende
Læs mere om hvordan skolen sikrer, at den studerende kan opfylde kompetencemålene