Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faglighed

Al forskning viser, at det er klassens faste uddannede lærere, som har størst indflydelse på, om undervisningen virker. Vi har ca. 50 dygtige lærere og 11 pædagoger, med høj andel af lærer- og pædagoguddannede undervisere.

Vi har et særligt korps af vejledere i dansk, matematik og engelsk, som i samarbejde med klassens lærere giver eleverne mulighed for at blive så dygtige som de kan.

Vi fokuserer på at styrke fagligheden, både for vores ansatte, som vi de seneste år har styrket med linjefagskompetencer, og for eleverne ud fra betragtningen om, at børn er forskellige og lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo. I god undervisning skal der være plads til at eksperimentere, afprøve, fordybe sig samt samarbejde om at finde løsninger og opnå ny viden og læring. God undervisning kræver arbejdsro, dialog og respekt for hinanden. Vi møder derfor eleverne, der hvor de er, og giver dem en undervisning, der svarer til det enkelte barns niveau og potentiale. For at tilgodese alle elever har vi blandt andet fokus på følgende indsatser:

 - Ordpatrulje; elever med IT-rygsæk/dysleksiudfordringer underviser andre elever i brug af IT-udstyr

- Sprog²; et tilbud i dansk, engelsk og matematik for særlig dygtige elever på 8./9. klassetrin, som foregår med samarbejde mellem lærerne på Asnæs Skole og Odsherred Gymnasium

- TMTM; tidlig matematikindsat til marginalgrupper i hhv. 2./6./8. klasse

- Alkalær; et systemisk og grundigt er udviklet til børn der har svært ved at læse

- Linjedag i udskolingen, hvor valgfagsundervisningen ligger i forskellige linjer

Fra 2019 er det politisk besluttet, at de obligatoriske udbudsfag skal være inden for: Håndværk og design, Musik, Madkundskab og billedkunst. Valgfaget gøres toårigt og afsluttes med en intern prøve.

Lærerne arbejder i teams omkring fagene og klasserne, hvor metoder og indhold udvikles. Derudover afholdes der regelmæssige afdelingsmøder, som er med til at sikre fælles struktur og gode overgange mellem afdelingerne – i tråd med den samlede skoles målsætninger og værdier.

På Asnæs Skole arbejdes med en meget høj grad af faglighed, og i udskolingen derudover med stor bevidsthed hen imod afgangsprøverne. Vi er i vores udskoling meget opsatte på at følge med i det udviklingsarbejde, der finder sted omkring de afsluttende prøver. Vi følger op på afgangsklassernes gennemsnitskarakterer og arbejder altid på at blive bedre. Dette er med til at placere os fagligt blandt de bedste skoler i Odsherred.

Men et prøvegennemsnit er sammensat og præget af mange faktorer, så i hverdagen anser vi den faglige, sociale og personlige udvikling og progression, hver enkelt elev har, for at være lige så betydningsfuldt.