Overgange
Vi ved, at de gode skift er vigtige for eleverne. Det kan være at skifte fra en klasse til en ny eller fra et miljø til andet. Vi har stort fokus på brobygning mellem børnehave og skole samt skole og ungdomsuddannelse; i daglig tale kaldet ”styrkede overgange”. Dette for at skabe genkendelighed, forudsigelighed og tryghed i overgange i barnets liv. Det betyder, at før-skole-gruppen i børnehaven kommer på besøg på skolen, ligesom lærere og pædagoger fra skolen har skemalagt tid i børnehaven.
I den anden ende af skoleforløbet besøger klasserne de forskellige ungdomsuddannelser med samme formål.